Claus Alvdahl Hansen’s Weblog

Jeg har lige haft en diskusion med min underviser på CBS om hvad der skaber en fælles forståelse for forandring. Som udgangspunkt er det ret essentielt, at alle parter er overbeviste om at der skal ske en forandring for at løse en udfordring, før man overhovedet begynder at finde en løsning. Hvis der ikke er nogle synlige udfordringer, så er det svært at motivere sig selv til at ændre nogle vaner. Så langt er de fleste enige.

Min underviser mente, at det der motiverer os mennesker til forandring er, hvis alle parter har oplevelsen af at stå på en brændende platform. Det betyder med andre ord at der skal være en form for krisesituation, som man ønsker at komme ud af. At der ligger en tiggende bombe på bordet, som man helst skal flygte fra. At ens arbejdsplads har et kæmpe budgetunderskud, som man må se at få gjort noget ved. Disse typer kriser har typisk en meget stærk effekt på folk, men man kan også risikere at krisen bliver så stor, at folk taber modet på forandring.

En anden måde at anskue forandring på er, at man motiveres hen mod noget. Det betyder ikke nødvendigvis at lokummet brænder, men at man at kan se lyset og drages mod det. At man sætter forandring igang for at få en belønning, en anderkendelse eller et større ansvar. Når forandring sættes igang med sådan et fælles motiv mod noget bedre, så tror jeg at trangen og lysten til fordring er langt større hos parterne end hvis det kommer af lysten til at flygte fra noget.

En anden måde at anskue de to indgangsvinkler er at den brændende platform er en reaktiv handling, mens at stræbe mod noget er en proaktiv handling. Som mennesker aggerer vi sjældent proaktivt, fordi det indebærer en vis risiko. Hvis tingene fungere nogenlunde i dag, hvorfor så ændre noget, hvor man endnu ikke kender resultatet? Derfor er det sværere at skabe fælles forståelse for proaktive forandringer end reaktive.

Uanset om man vælger den ene eller anden tilgang til forandring, er det vigtigt at man bruger tid på at skabe en fælles forståelse for forandringens nødvendighed.

Du har som menneske ansvaret for dit eget liv, og at du må selv søge din egen lykke. Lykke er ikke noget andre skaber for dig.

Du skal altid handle, når en mulighed viser sig. Uanset hvad der viser sig af muligheder i dit liv, så kræver det, at du i det mindste tager et valg. Dermed ikke ment, at du skal sige ja til alt, men i stedet skal du holde dig fra passivitet, når muligheder viser sig.

På samme måde er du også din egen succes. Hvis du ikke søger udfordringer, så får du dem heller ikke. Du skal søge efter indflydelse, og hele tiden iværksætte forandringer.

For at opnå anerkendelse, skal du turde tage ansvar. Personlig frihed er vigtig for at opnå uafhængighed, og blive i stand til at træffe dine egne beslutninger.

Livet er et eventyr fuld af oplevelser. Det kræver, at du tager nogle risici, og altid er i bevægelse mod forandring.

Livet handler om at bryde med dårlige vaner, fastlåste normer og inkompetente autoriteter.

Vejen til succes kan aldrig opnås alene. Vi er som menneske ufuldkomne og rummer kun en milliontedel af de indtryk vi konstant bombarderes med. Vi er afhængige af hinanden.

Samvær med familie og nære venner betyder alt. Uden et socialt bagland og tætte relationer når du ingen vegne.

“When you change what you belive, you change what you do”, Spencer Johnson.

Der var engang en af mine venner, som henvendte sig til mig for at få et godt råd til at håndtere forandring.

Min ven havde fået, syntes hun selv, en god ide til at spare hendes firma for en masse penge, og samtidig sætte firmaet bedre i stand til hurtigere at reagere på ændringer i markedet.

Ideen gik ud på at firmaet skulle ændre radikalt på både kultur, processer og samtidig indføre ny teknologi til at understøtte de nye processer.

Der var en udbredt opfattelse i min vens firma, at der var behov for at gøre tingene på en anden måde. Man havde derfor brugt et halvt år på at analysere problemerne, og i mellemtiden havde ledelsen iværksat en masse brandslukningsopgaver.

For at komme i gang med arbejdet havde min ven indkaldt hendes kollega til et møde, for få noget hjælp til at beskrive den ideelle proces. Hun startede mødet med at præsentere sin udfordring med at få processen ændret.

Hun undlod at forklare hvad hendes visioner for projektet, så derfor drejede diskussionen sig hurtigt i retning af hvorfor der overhovedet skulle ny teknologi til. I hendes kollegas øjne drejede hele problemet sig om ændre medarbejdernes indstilling før man kunne tage fat i procesændringer og indførsel af ny teknologi.

Derfor endte mødet med en masse indsigelser mod forandring. Her er nogle af de indvendinger som min vens kollega kom med:

If it aint brokon don’t fix it

“Vi skal først have rettet de fejl der er før vi kan begynde at tænke nyt.”
“Der er for mange fejl lige nu til at gøre tingene anderledes.”
“Vi får aldrig folk til at acceptere ændringer, hvis vi ikke har folk med.”
“Hvis vi får rettet fejlene, så er det måske slet ikke nødvendigt at lave forandringer.”
“De forandringer du foreslår har slet ikke betydning for de problemer der er nu.”
“Vi kan ikke løse problemerne ved at forandre os.”
“Hvis vi ikke får folk til at tage ansvar for problemet, så får vi aldrig løst det.”
“Vi bliver ikke taget seriøst og gjort til grin, hvis vi foreslår forandringer på et tidspunkt hvor der er så mange uløste problemer.”
“Hvis vi tager beslutningen om at forandre tingene, så er får vi aldrig de andre med.”
“Vi skal bruge længere tid end det foreslåede før vi kan analysere os frem til hvad de nuværende problemer er.”
“Vi har endnu ikke set effekten af de ændringer vi allerede har foretaget.” 

Hele problemet opstod fordi min ven og hendes kollega ikke først havde diskuteret deres fælles mission for projektet. I stedet havde min ven startet med at diskutere en opgave der skulle laves for at nå et delmål. Derfor endte de op med at diskutere om delmålet var nødvendigt, fordi de havde forskellige opfattelser af visionen for projektet.

Når man forandre noget, så kan der være mange parametre der skal justeres før forandringen er fuldt implementeret.

Først og fremmest er det vigtigt at de mennesker som forandringen vedrører er indstillet på forandring. De skal helst også gerne kunne se det nødvendige i at forandre sig, og at forandring ikke sker fordi de skal tabe noget på det.

Dernæst er det vigtigt at organiseringen af arbejdet bliver tilretttelagt, så det passer til de forandringer der skal implementeres. Herunder også hvilket processer og ansvarsfordelingen af opgaver.

Til slut skal den nye teknologi eller værktøjer som skal bruges for at håndtere forandringen, være tilpasset så det passer til processen, men også de mennesker som skal bruge teknologien. Dvs man skal tage højde for de færdigheder som organisationen har, og om der er behov for at udvikle ny viden før det bliver en succes.

8 skridt til forandring/change management jf Kotler:

1. Etablering af oplevelsen af nødvendighed
2. Etablering af en styrende koalition
3. Udvikling af en vision og strategi
4. Formidling af visionen
5. Styrke medarbejdernes kompetencer
6. Genering af kortsigtede gevinster
7. Konsolidering af resultater
8. Forankring af nye arbejdsmåder i kulturen

Jeg så for et par år siden et foredrag med BS Christiansen i Trommen i Hørsholm. Han var inviteret til at tale lidt om præstation til de frivillige ledere i kommunen. Nu var jeg ikke speciel fan af BS, og jeg havde på forhånd meget lille kendskab til ham. Så det var ikke de store forventinger jeg havde til foredraget.

Alligevel blev jeg meget positivt overrasket. Her er nogle af de kloge ting der kom ud af den aften:

Ærlighed skaber tryghed. Tryghed fremmer præstation.

Det er vigtigt, at man også er ærlig, hvis man er bange for noget. Hvis man ikke erkender og får talt ud om sin frygt, så kan det gå hen og blive til angst. Og så er du først låst fast.

Det er ok at fejle. Lad være med at straffe fejl, men ros folk for at prøve. Støt og bak op til at forsøge igen hvis en person fejler.

Tilværelsen handler om at få det meste ud af livet her og nu. Vi skal alligevel alle dø (på et eller andet tidspunkt).

Lad være med at gå uden om problemerne, og gå aldrig over for grønt – gå i stedet over når der er fri for trafik.

Gør det du selv finder rigtigt. Og brug dine penge mens du lever.

For at et team skal fungere er det vigtigt at mål og forventninger hos hver enkelt deltager er afstemt. Kun derigennem kan man skabe succes.

På mit arbejde har vi længe gået og bakset med alt for mange billeder, som bliver gemt på må og få.  Et billede siger jo mere end 1000 ord, siger man. Men hvis man har op imod 100.000 billeder, så kan det være man slet ikke kan finde de billeder man søger efter. Og så forbliver billedet tavst.

Bruger man Windows Explorer til at søge igennem vores filserver efter billeder, så måtte jeg give op efter 30 minutter. Da var søgningen stadig ikke komplet. Windows har også en begræsning i sine søgemuligheder, da man kun kan søge på filtypen, filnavnet eller datoen for hvornår filen blev dannet. Man kan ikke søge på “blå himmel”, “forår”, fotografens navn eller den begivenhed som billedet blev brugt.

Derfor er jeg begyndt at kigge mig om efter en billeddatabase, der kan indeholde alt hvad vi har af digitalt multimediemateriale. Det kan være billeder, grafik, lydfiler, videofiler, flashfiler, illustrationer eller sågar pdf-filer. Ud over at det er en udfordring at finde rundt i de mange billeder, så er problemet også, at vi på mit arbejde tager en masse billeder selv, eller vi køber materiale fra bureauer, og så har vi det liggende på CD eller på folks private drev. Materiale som er særdeles værdifuldt, men som alt for sjældent bliver genbrugt fordi vi er for dårlige til at dele.

Jeg fandt ud af at det jeg leder efter hedder Digital Asset Management (DAM). Der er skrevet bøger om det. O’Reilly har f.eks. udgivet “The DAM Book: Digital Asset Management for Photographers” af P Krogh. En anden bog jeg faldt over er “Digital Asset Management” af David Austerberry.

DAM er oprindeligt udviklet til TV stationer og kæmpe mediehuse, men systemerne er nu ved at blive tilpasset, så man kan få udgaver hvor mindre virksomheder også kan være med rent økonomisk.

Hvad er det så der gør DAM systemer så fantastiske?

Jo for det første er der koblet en database på alle billederne, så man kan tilføje informationer om billedet. Det kan være keywords eller beskrivelse af begivenheder, men de fleste systemer tager også de infomationer der i kameraet og lagrer dem.

For det andet tager søgningen sekunder og ikke minutter hvilket sparer virksomheden for en masse tid. Ved at lagre informationer om billeder, kan man desuden søge på en masse forskellige kriterier. Man kan også, har jeg senere fundet ud af, søge på almindelige Office filer. Men ikke bare de informationer der er skrevet om filerne, men også den tekst der er i selve filen.

Foreløbig har jeg fundet to systemer. Det ene er et norsk system, der hedder FotoWare, som bygger deres søgemaskine på en Google søgerobot. Det andet system hedder Culumus fra et firma, der hedder Canto der bygger deres søgning på en database. Begge systemer ser ud til at have en masse ekstra features end det, som vi umiddelbart har brug for. Men det ser ud til at de begge kan levere varen.

På min hjemme-pc har jeg købt Symantec Internet Security som antivirus program, som også indeholder en firewall. Det har fungeret upåklageligt, siden jeg købte det for 2 år siden.

Jeg har for år tilbage været ude for at få virus på min pc, med det resultat af al data gik tabt, så jeg er hunderæd for at det skal ske igen.

Nu er licensen ved at udløbe og jeg skal til at forny abonnementet. Jeg mener at have læst i PC Planet at Symantec godt nok er det dyreste (499 kr for et år), men bestemt ikke det bedste. Så jeg er begyndt at kigge mig om efter alternativer.

Panda Internet Security koster 495 kr for et år.
Norman Security Site  koster 372 kr for et år
McAfee Internet Security koster 599 kr for et år.
Kapersky Internet Security koster 549 kr for et år
Ad-Ware Pro+firewall koster 59$ = 295 kr. Dvs at den reelle pris er 419 kr. Prisen opgives i første omgang ex moms, hvilket er ulovligt, og jeg vil derfor anbefale at man går en stor bue uden om dette produkt, da deres markesføring er under al kritik.
AVG Internet Security koster 53$ = 265 kr for et år. Her er prisen også opgivet eksl. moms - når man forsøger at købe produktet online fra deres website er prisen lige pludselig 499 kr for et år. Hold jer fra dette produkt. Det er dog det mest populærer på download.com

Så jeg er stadig i tvivl om jeg skal købe det ene eller andet. Hvis der er nogen som har nogle gode råd vedr. antivirus og firewall programmer hører jeg gerne fra dig.

Efterskrift d. 24/1: Jeg fandt testen i PC Planet nr 5, 2007. Heri fastslås det at Kaspersky Lab er det bedste køb for 330 kr og 230 kr for fornyelse. Det er dog kun Anti Virus og ikke firewall og spyware protection, som er testet. Og hele pakken er desværre nødvendig i disse tider.